Det sker der under løbeturen
Når man har sat sig for at blive god til en hobby, og dyrke den bredt og vidt, så er det ligeledes rart at vide, hvad der egentligt foregår. For har du nogensinde tænkt over, hvad der sker i kroppen under en løbetur? Nej vel? Det kan du finde ud af lige nu og her!
Det første minut..
Din lårmuskel, dine lægge, senerne i dine fødder og akillessenerne samt 75 andre muskler i din krop er begyndt at arbejde. Dit hjerte slår hurtigere, så der kan komme mere ilt rundt i kroppen og ud til de arbejdende muskler, som skal bruge meget ilt for at producere energi.
Efter tre minutter..
Du følte dig sikkert lidt stiv i hele kroppen, da du startede, men det er allerede forbedret, ikke? Det er det fordi dine led er blevett smurt med ledvæske, din kropstemperatur er steget og dit blod bliver nu også pumpet for alle kræfter ud til dine muskler.
Du har nu løbet i 10 minutter..
Du er kommet ind i en rytme, og det er nu rart for dig at løbe. Forklaringen på dette er, at det aerobe stofskifte er blevet kickstartet. Det betyder, at dit hjerte og dine lunger sender nøjagtig den mængde ilt ud til musklerne, som de har brug for. På dette tidspunkt er det svært at holde op med at løbe, da det føles skønt.
Du mangler kun 50 meter!
Det er nu, du har lyst til at spurte, spurte og spurte. Men når du spurter, kan kroppen faktisk slet ikke følge med. Kroppen kan simpelthen ikke få udskildt CO2 hurtigt nok, og derfor føles det netop ubehageligt at spurte efter meget kort tid. Men det er sjovt at presse sig selv lidt, og man bliver bedre for hver gang..
Nu hvor det er blevet efterår, vil jeg meget gerne anbefale dig at få købt noget isolerende løbeundertøj, som kan holde snuen væk, selv når det regner.